Psych-Out! Special med besøg og introduktion ved instruktør Bertrand Mandico og Elina Löwensohn. Institut français byder på et glas vin efter visningen og DJ-duoen Mademoiselle Jekel og Stine Omega fra Beat Mermaids spiller yé-yé pop i baren.
Instruktør: Bertrand Mandico
Fem unge mænd fra gode familier begår på et ikke nærmere defineret tidspunkt i det 20. århundrede en forfærdelig forbrydelse, og sendes på en opdragelsesrejse under ledelse af den brutale Capitaine. Efter et mytteri lider drengene skibbrud på en mærkelig, frodig ø. Alene og overladt til deres rå instinkter gennemgår de en skræmmende, men befriende transformation i deres nye omgivelser.
Med sine Super-16mm special effects og blændede smukke og forlokkende scenografi fremstår ’The Wild Boys’ som en radikal, orgastisk og flamboyant campet overgangsrite med William S. Burroughs, Jean Cocteau og Jules Verne ved roret – og inspiration fra 60’ernes eksperimenterende Midi Minuit Fantastique-bevægelse. Den er det første lange udspil fra af en af Frankrigs mest talentfulde og visuelt signifikante filmmagere og har vundet en stribe priser på internationale festivaler.
Medvirkende: Pauline Lorillard, Vimala Pons, Diane Rouxel, Anaël Snoek, Mathilde Warnier, Sam Louwyck, Elina Lowensohn, Nathalie Richard
Original titel: Les garçons sauvages
Frankrig, 2017
DCP, 110 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år