Musikfilm, Bar & DJ - Nick Cave: 'One More Time With Feeling' 3D

Som optakt til den australske sangskriver Nick Caves eksklusive solokoncert i Koncerthuset den 21. maj præsenterer Cinemateket dokumentarfilmen 'One More Time with Feeling', som følger optagelsen af Nick Cave & the Bad Seeds' seneste album 'Skeleton Tree', der blev til i tiden omkring den tragiske bortgang af Caves 15-årige søn Arthur.

Den tindrende smukke film er skudt i sort/hvid med indlagte farver og suggestive 3D-effekter, der diskret og stemningsladet indfanger den på én gang sitrende og apatiske stemning i Air Studios i London i begyndelsen af 2016, hvor Cave & Co. Strider sig gennem de sidste indspilninger.
Men den lader samtidig den feterede stjerne fortælle om sorgen og tabet helt uden filter (og i en enkelt scene endda med den ellers ulasteligt klædte hovedperson i joggingdragt) – med indspark fra væbneren Warren Ellis og hustruen Susie Bick. En af nyere tids mest gribende musikdokumentarer.

Baren er åben før og efter filmen, hvor aftenens DJ spiller numre fra Nick Caves store sangkatalog – ballader, punkrock, salmer og hele baduljen derimellem. Billetpris: 95/65 kr.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

One More Time with Feeling (3D)

Instruktør: Andrew Dominik

’One More Time with Feeling’ følger optagelsen af Nick Cave & the Bad Seeds’ album ’Skeleton Tree’, der blev til i tiden omkring den tragiske bortgang af Caves 15-årige søn Arthur. Den tindrende smukke film er skudt i sort/hvid med indlagte farver og suggestive 3D-effekter, der diskret og stemningsladet indfanger den på en gang sitrende og apatiske stemning i Air Studios i London i begyndelsen af 2016, hvor Cave & Co. strider sig gennem de sidste indspilninger. Men den lader samtidig den feterede stjerne fortælle om sorgen og tabet helt uden filter (og i en enkelt scene endda med den ellers ulasteligt klædte hovedperson i joggingdragt) – med indspark fra væbneren Warren Ellis og hustruen Susie Bick. En af nyere tids mest gribende musikdokumentarer.


Medvirkende: Nick Cave & The Bad Seeds

Storbritannien, Frankrig, 2016
DCP Real 3D, 113 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – 3D

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>