Filmen vises med 20 minutters introduktion (på dansk) ved René Rosfort, lektor i etik og religionsfilosofi på Søren Kierkegaard Forskningscenteret på Københavns Universitet. I den egenskab har han været i berøring med mange eksistentielle og patologiske forhold, men arbejder især med identitet i relation til lidelseserfaring.
Om sin tilgang til ’Aftersun’ siger han:
”At leve er udfordrende, fordi vi skal at lære at leve gennem den traumatiske erfaring, det er at vokse op og elske – bare for at miste dem, vi elsker.
’Aftersun’ beskriver for mig at se meget smukt sårbarheden i overgangen mellem tryghed og løsrivelse; netop dér, midt mellem kærlighed og tab, hvor konsekvenserne føles uoverskuelige og ikke finder vej til sproget.
Filmens to hovedpersoner – en ung far og hans 11-årige datter – prøver at finde sig selv. Det gør de både sammen og hver for sig. Datteren er allerede mentalt på vej ind i teenageårene, mens faren måske er ved at miste sin følelse af ungdom og usårlighed.
Sårbarheden kommer til udtryk ikke kun i det, de siger og gør, men også i filmens atmosfære af hypersensitivitet: De to personer væver sig ind og ud af feriens lyde og steder, alt ladet med små glæder, skuffelser, begær, frustrationer, håb og fortvivlelse.
Jeg vil i mit oplæg til filmen sige lidt om, hvordan vores identitet skabes gennem små og store traumer. Ordet traume betyder oprindeligt sår, og vi såres netop konstant i det små, mens vi kæmper med at holde sammen på os selv. Det er ofte en stille kamp, som vi ikke selv bemærker. Men den udmatter os alligevel, bag om ryggen på os, så at sige. Og i mødet med betydningsfulde oplevelser bliver vi direkte konfronteret med dette traumatiske grundvilkår.
Jeg er ikke et sofistikeret eller filmkyndigt menneske. Men filmen ’Aftersun’ ramte mig med en uforudsigelig kraft, og jeg er stadig overvældet af den.”
Instruktør: Charlotte Wells
Måske filmåret 2023’s største sensation: En lillebitte filmfortælling, som har lagt anmeldere ned på stribe, fordi den med enkle midler fortæller om noget, vi alle kender og forstår: Relationen til et menneske, vi bevæger os væk fra, men længes efter at holde fast i.
Sophie (Frankie Corio) er 11 år og skilsmissebarn. Med sin far, som hun ikke bor sammen med til dagligt, har hun en uge på et tyrkisk hotel med pool, bar og aftenkaraoke. De døser, tager på busudflugt, drikker og spiser, hun flirter med en jævnaldrende, og han tager en aften på druk.
Denne (i fugleperspektiv ubetydelige) rejse vokser sig i instruktør Charlotte Wells’ hænder betydningssvanger, nærmest sanseomvæltende, og ender som en af de mest mindeværdige far/datter-skildringer på film – nogensinde. En film om kerneøjeblikke, identitet og erindring, som ikke mindst løftes af faren i filmen:
”Oscar-nominerede Paul Mescal er uforglemmelig i overvældende debutfilm,” som Soundvenue skrev ved premieren.
Medvirkende: Paul Mescal, Frankie Corio, Celia Rowlson-Hall
Storbritannien, USA, 2022
DCP, 102 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år