Har du nogensinde besøgt en gletsjer i Grønland og mærket, hvordan isen drypper på dig? Eller ligget på en skovbund i Danmark og blevet opslugt af mosset? Mistet fornemmelsen af tyngdekraften, eller balanceret på en klippe? Fundet ro i blæsten? Eller ladet dine fingerspidser glide hen over din mormors hud?
Kom med på en sanselig rejse, når dansefilm.dk og Cinemateket for tredje år i træk åbner for dansefilmens forunderlige univers under den internationale scenekunstfestival CPH Stage. Denne gang stiller vi skarpt på dansefilm med tilknytning til Danmark produceret i perioden 2015-23 og får herigennem et stærkt indblik i, hvad der rører sig på den danske dansefilmscene.
Programmet byder på syv kortfilm, der gennem krop, bevægelse og koreografiske kompositioner forholder sig til vores plads i naturen – både naturen omkring os og den menneskelige natur inden i os.
Man kan opleve et idyllisk fremtidsbillede af samhørighed og nærvær mellem mennesker og natur i 'Utopia' af Simone Wierød og Michael Gug Kongshaug, et personligt portræt af kunstneren Marie Hallager Andersens egen familie i 'Four Generations, episode 3', danseren Birgitte Skands, der bevæger sig selv – og publikum – gennem vind og vejr i sin og Taneli Törmäs film 'Birgitte'. Desuden aerial dans i en tidevandsgletsjer 'Apusiaajik' i Grønland i filmen af samme navn, skabt af Maliina Jensen og Carlo Cupaiolo. I 'Raven' forbinder danser og koreograf Julienne Doko sine rødder i Centralafrika med ravnens symbolik i nordisk mytologi. Fragmenter af natur og kropsbevægelser bliver til en syret, kalejdoskopisk oplevelse i den færøske kunstnerduo Rammatiks film 'Eclipse', og til sidst ophæver Jan Vesala og Antoinette Helbing både tyngdekraft og logik i 'Re-dream'.
Efter filmene inviteres publikum til en åben paneldebat med flere af kunstnerne bag filmene – Michael Gug Kongshaug, Marie Hallager Andersen, Julienne Doko og Jan Vesala – hvor de vil fortælle om værkerne, kunstformen, og hvordan de oplever det koreografiske sprog som den primære fortælleform på lærredet. Paneldebatten foregår på engelsk og ledes af journalist Monna Dithmer. Arrangementet rundes af med et glas vin i Asta Bar.
Programmet er kurateret af dansefilmkunstner Maia Elisabeth Sørensen i samarbejde med Cinemateket.
Maia Elisabeth Sørensen, dansefilmkunstner
Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Diverse
Kortfilmprogrammet byder på syv værker, der gennem krop, bevægelse og koreografiske kompositioner forholder sig til vores plads i naturen – både naturen omkring os og den menneskelige natur inden i os.
Man kan opleve et idyllisk fremtidsbillede af samhørighed og nærvær mellem mennesker og natur i 'Utopia' af Simone Wierød og Michael Gug Kongshaug, et personligt portræt af kunstneren Marie Hallager Andersens egen familie i 'Four Generations, episode 3', danseren Birgitte Skands, der bevæger sig selv – og publikum – gennem vind og vejr i sin og Taneli Törmäs film 'Birgitte'. Desuden aerial dans i en tidevandsgletsjer 'Apusiaajik' i Grønland i filmen af samme navn, skabt af Maliina Jensen og Carlo Cupaiolo. I 'Raven' forbinder danser og koreograf Julienne Doko sine rødder i Central Afrika med ravnens symbolik i nordisk mytologi. Fragmenter af natur og kropsbevægelser bliver til en syret, kalejdoskopisk oplevelse i den færøske kunstnerduo Rammatiks film 'Eclipse', og til sidst ophæver Jan Vesala og Antoinette Helbing både tyngdekraft og logik i 'Re-dream'.
Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, 2023
DCP, 46 min.
Tilladt for børn over 15 år