Talken varer 45 minutter og foregår på dansk. Det er gratis, men fordrer billetbestillling. I tilfælde af udsolgt besættes uafhentede billetter ved arrangementets start, dvs. der er ikke venteliste.
Bemærk, at vi efter foredraget og en kort pause viser en relateret film. Filmstart er kl. 17.30, og filmen fordrer særskilt billet (ordinær billetpris).
Instruktør: Ingen instruktør (dette er ikke en filmvisning)
Denne den tredje og sidste illustrerede talk om aborttematikker i dansk filmhistorie gennemgår tiden efter abortens frigivelse og frem til i dag. Og selvom titler som ’Tro, håb og kærlighed’ (1986), ’Den eneste ene’ (1999) og tv-serien ’Matador’ (1978-82) rummer de abortscener, flest mennesker husker, er der faktisk en betydelig mængde andre danske film, hvor tematikken udforskes dybere. Dem ser filmhistoriker Mads Flindt nærmere på!I samme åndedrag vover han den påstand, at de fleste markante filminstruktører i dansk film på et eller andet tidspunkt i karrieren har lavet en eller flere film, hvor abort indgår. Foredraget kommer forbi eksempler på abort i komedie og horror, i film om nydanskere og meget mere. Vel mødt!
Medvirkende: Mads Flindt
Danmark, 2023
Kendes ikke, 45 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år