Amy Winehouse live – Musikfilm Festivalen 2024 åbning (Bio Asta - fri entré)

Fyraftenshygge og koncertfilm. Musikfilm Festivalen 2024 åbner med soul ’n’ jazz-fænomenet Amy Winehouse og hendes forrygende performance i The Shepherd's Bush Empire, London 2007 – mens ’Back to Black’-albummet stadig var helt friskt og Winehouse brandvarm. Fri entré (billetbestilling efter først til mølle-princippet).

Efter hjemlig succes med ’Frank’ (2003) grovhittede Amy Winehouse worldwide i 2007 med opfølgeren ’Back to Black’. Som et sandkorn blev det unge supertalent suget ind i berømmelsens meteorregn og overlevede hverken dén eller et tumultarisk privatliv. Hun døde i 2011 bare 27 år gammel. Inden det gik galt kunne kraftcenteret Winehouse imidlertid opleves i en række forrygende shows – bl.a. dét hun leverede i Shepherd's Bush Empire. Bered dig på en god time med 13 selvskrevne kompositioner og tre fortolkninger udført sammen med et 10 personer stort backing band i den smukt draperede koncertsal fra 1903.

Se filmen i Bio Carl – den store sal i foyeren. Eller se den i Bio Asta ved siden af Asta Bar i underetagen. Billetterne er gratis. Men der er begrænset plads, så book og afhent din billet i god tid. Du kan hente friske forsyninger i baren under filmen uanset, hvor du sidder. Inden filmstart vender dagens DJ opvarmnings-plader i baren.

PROGRAM
16.30 Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
17.30 ’Amy Winehouse – Live in London’
18.45 Tak og god fredag aften! – eller forsæt med dokumentarfilmen ’Amy’ kl. 19.15 (alm. billetpris og separat bestilling)

Amy Winehouse - Live in London

Instruktør: Hamish Hamilton

Efter hjemlig succes med ’Frank’ (2003) grovhittede Amy Winehouse worldwide i 2007 med opfølgeren ’Back to Black’. Som et sandkorn blev det unge supertalent suget ind i berømmelsens meteorregn og overlevede hverken dén eller et tumultarisk privatliv. Hun gik bort i 2011 bare 27 år gammel. Inden det gik galt kunne det lille powerhouse imidlertid opleves i en række forrygende shows – bl.a. dét hun leverede i Londons Shepherd's Bush Empire i nærværende optagelse fra maj 2007. Bered dig på en god time med 13 originale Winehouse-kompositioner og tre fortolkninger udført sammen med et 10 personer stort backing band i den smukt draperede koncertsal fra 1903.


Medvirkende: Amy Winehouse

Storbritannien, 2007
DCP, 66 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Fredag 13. september
17:30

Billetter

Amy Winehouse live – Musikfilm Festivalen 2024 åbning (Bio Carl – fri entré)

Fredag 13. september
17:30

Billetter

Amy Winehouse live – Musikfilm Festivalen 2024 åbning (Bio Asta - fri entré)

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2024

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>