Hvordan kan filmmediet bruges til at beskrive en splintret psyke? Det giver kortfilmen ’Ryan’ et dybt originalt bud på, og den introduceres af programredaktør Rasmus Brendstrup på vegne af festivalen Don’t Fear the Weird, der finder sted i dagene op til, nemlig 12.-14. oktober.
Filmen, der trods sine kun knap 14 minutters varighed var tre år undervejs, har høstet en lang række priser, bl.a. en Oscar i 2004.
NB: Arrangementet foregår på Kulturnatten og er gratis – du skal blot have Kulturpas til lejligheden.
Instruktør: Chris Landreth
I en af de sidste scener i denne mesterlige animationsfilm står to mænd på hver sin side af en gade i Montreal og lyser. Den ene figur elegant bøjer sig mod den anden. Da animatoren Chris Landreth besluttede at lave en film om sin ældre kollega Ryan Larkin, var det sådan, han mødte ham, tiggende håndører på Montreals gader.
Filmen er en slags hyldest til Larkin, som i 1960’erne og 70’erne tegnede nogle af sin tids mest indflydelsesrige animationsfilm, bl.a. ’Syrinx’ (1965) og ’Street Musique’ (1972), inden han gik til bunds.
Interviewstemmerne på filmens lydspor er helt autentiske; de stammer fra optagelser af over 20 timers samtale mellem de to animatorer. Men fremstår selve samtalen autentisk og umiddelbar, så er alt, hvad vi ser på skærmen (bortset fra indklip af Larkins skønne film), modelleret og animeret. Figurerne er fragmenterede, forrevne, flængede. I Landreths CGI-verden bærer hver sjæl sin personlige historie synligt på ydersiden.
’Ryan’, der trods sine kun knap 14 minutters varighed var tre år undervejs, har høstet en lang række priser, bl.a. en Oscar i 2004.
Medvirkende: Chris Landreth, Ryan Larkin
Canada, 2004
DVD, 14 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år