Kunsthistorisk introduktion den 6. december ved kunsthistoriker Mathias Danbolt – både til titelpersonen Caravaggio og til instruktøren Derek Jarman.
Introduktionen foregår på dansk og varer 20 minutter.
Instruktør: Derek Jarman
Dette kunstneriske portræt af kunstneren Caravaggio er ikke en kronologisk gennemgang af den talentfulde malers liv og virke i det 16. århundredes Italien. Den flamboyante arthouse-instruktør Derek Jarman har skabt en smuk, stemningsfuld og levende fiktionaliseret fortælling, hvor Caravaggios kunst afspejler de dybereliggende aspekter i hans natur.
Det er også en meget Jarman'sk film. Temaer som homoseksualitet, kriminalitet, kunst og censur er fælles for Caravaggios og filminstruktørens liv, og Jarman lader helt bogstaveligt filmen overskride tid og rum med anakronismer som motorcykler og jazz-musik.
Rollen som kurtisanen Lena, Caravaggions muse og elskerinde, blev Tilda Swintons filmdebut – og begyndelsen på en karriere som muse for Jarman.
Medvirkende: Tilda Swinton, Sean Bean, Robbie Coltraine, Noam Almaz
Storbritannien, 1986
DCP, 93 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år