To film baseret på Cesare Paveses bøger, hvor historie og myte mødes. ’From the Cloud to the Resistance’ sammenstiller mytologiske møder mellem helte og guder med brutale mord på italienske antifascistiske modstandsfolk under 2. Verdenskrig. ’Artemide’s Knee’ var Straubs første solofilm efter Huillets død. Paveses ord sættes i samspil med Mahlers musik. Resultatet er en sørgesang om længsel samt en vemodig accept af livets flygtighed.
Instruktør: Danièle Huillet, Jean-Marie Straub
’From the Cloud to the Resistance’ var Huillet og Straubs første bearbejdelse af Cesare Paveses litteratur. Med afsæt i både ’La Luna e i Falò’, der handler om brutale mord på italienske antifascistiske modstandsfolk under 2. verdenskrig, og ’Samtaler med Leuka’, som fortæller om mytologiske møder mellem helte og guder, sammenfletter Huillet og Straub historie og myte, oldtid og modernitet. Filmen er iblandt Huillet og Straubs hovedværker, og er en refleksion over forholdet mellem politisk engagement og kontemplative emner som myte og mening.
Medvirkende: Olimpia Carlisi, Guido Lombardi, Gino Felici, Lori Pelosini
Original titel: Dalla nube alla resistenza
Italien, Tyskland, Storbrittanien, Frankrig, 1979
DCP, 104 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Jean-Marie Straub
’Artemide’s Knee’ var Straubs første solofilm efter Huillets død. Cesare Paveses ord danner endnu en gang forlæg, og forvandles her til en sørgesang om længsel samt en vemodig accept af naturen og livets flygtighed. ”Det kræver ingen forkundskaber at forstå tonen, visdommen og passionen i disse enkle, men unægteligt storslåede billeder af lys og lyd.” (Daniel Kasman, MUBI).
Medvirkende: Andrea Bacci, Dario Marconcini
Original titel: Le genou d'Artémide
Italien, Frankrig, 2008
DCP, 26 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år