Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores nye open air-biograf, Himmelbio.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen lige over dig.
Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Instruktør: Jean-Pierre Jeunet
Amélie (Audrey Tautou) er en ensom pige, som bor alene i en lejlighed i Paris og arbejder på en lokal café på Montmartre. En lille tilfældighed kommer til at vende op og ned på hendes tilværelse. Her finder Amélie en æske, der er fyldt med dyrebare genstande gemt af en lille dreng for mange år siden. Amélie beslutter at finde ejermanden. Da hun på en metrostation ser Nino Quincampoix (Mathieu Kassovitz), slår lynet ned, og Amélie starter en fantasifuld leg for at få fat på Nino.
Med sin underfundige film skabte Jean-Pierre Jeunet (’Delicatessen’, ’De fortabte børns by’) en af det nye årtusindes mest forunderlige kærlighedsfilm – og den yndige Audrey Tautou blev stjerne.
Medvirkende: Audrey Tautou, Mathieu Kassovitz, Lorella Cravotta, Serge Merlin
Original titel: Le fabuleux destin d'Amélie Poulain
Frankrig, 2001
Digital DCP, 112 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år