Er der en grænse for kunst? / 50 års dansk undergrund

Nogle film har dårlige kår i et kommercielt støttesystem – bl.a. moralsk og juridisk sprængfarlige projekter. Filmværkstedet har en udvidet mulighed for at afprøve ideerne. Men skal man det, og hvor ligger grænsen?

Det diskuterer filminstruktørerne Christina Rosendahl, Stine Likodelle, Steen Schapiro og Sebastian Cordes i relation til den forbudte film 'John L' og politiske ukorrektheder som 'Gayniggers From Outer Space', 'Nazinigger' og den stærkt seksuelle 'Loops'.

Samlet varighed inkl. kortfilm: 90 min. Billetpris: 30 kr.

Bemærk, at der efterfølgende, kl. 18.00-18.45, er gratis bog-talk i Asta Bar i anledning af udgivelsen af Sebastian Cordes' bog om Filmværkstedernes første 50 år, 'Friheden til at gøre hva' fuck man vil'. Deltagelse i bog-talk'en er gratis, men husk at reservere billet (link andetsteds på hjemmesiden).

Gayniggers from outer space

Instruktør: Morten Lindberg

'Gayniggers From Outer Space er en kortfilm fra 1992 instrueret af Morten Lindberg (Master Fatman) og Per Kristensen. Deres egen politisk ukorrekte synops lyder: "Fem homoseksuelle bøssenegre er på bøsseficerings-patrulje i vores solsystem, da de opdager planeten Jorden. De undersøger denne for dem ukendte klode og opdager til deres rædsel, at der endnu findes kvinder. En gay-agent beames ned på Jorden, og da han antastes og såres af en kvinde, beslutter skibets kaptajn B. Dick at sætte operation FEMALE EXTERMINATION igang…"



Danmark, 1992
26 min.

Nazinigger

Instruktør: Knud Vesterskov

Syv-minutters spillefilm, der kombinerer elementer fra musikvideo, scratch og udbytning. Det er historien om en hvid 'nigger', der leger med kræfter, han ikke evner at kontrollere, hvilket fører til gruppevoldtægt, sømpistol-tortur og en ulykkelig slutning.



Danmark, 1994
7 min.

Loops

Instruktør: Steen Schapiro

Steen Schapiro har i efterhånden flere årtier dokumenteret danske, seksuelle subkulturer i ny-klassiske undergrundsfilm som 'Ringenes herskerinde' og 'Fetish Generation'. Også hans seneste film 'Loops' giver både kønsstereotypier og pornokonventioner et ordentligt rap bagi. Ikke så meget fordi den udforsker en (for de fleste) grænseoverskridende seksualitet, men fordi de medvirkende er helt almindelige, ualmindelige mennesker - der i modsætning til flertallet lever deres fantasier helt ud, og som ikke er blege for at dele ud af deres erfaringer. 'Loops' kombinerer sine dokumentariske portrætter med performative hardcore-sexscener og interviews på én og samme gang. Chokerende, men kun fordi den konfronterer sin udadvendte lyst med den parentes af normalitet, der definerer hvad man må og ikke må. Titlen refererer til 70'ernes slang for pornofilm i enkeltscener, der ligesom hos Schapiro som regel svarede til længden på en filmspole.



Danmark, 2012
Quicktime, 31 min.
Engelske undertekster

Datoer

Film i serien – Dansk undergrund 1970-2020

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>