‘Exit Babylon’ + mød instruktøren

Cinemateket er stolte af at kunne byde på københavnerpremiere på filmen og selvfølgelig besøg af instruktør og flere medvirkende.

Arrangementet varer 133 min. inkl. introduktion og Q&A.

Exit Babylon

Instruktør: Chadi Abdul-Karim

”Sagde du ’Hadet’? Er den sort/hvid? Så gider jeg sgu ikke se den!”

Omtrent sådan åbner instruktøren Chadi Abdul Karim sin spillefilm ’EXIT BABYLON’, der bevæger sig fra unge gutter i dvd-udlejningsforretninger og op til livet i boligblokkene oven over.

Her er utroskab, dovenskab, lidenskab; her er sjov i gaden, tvivlsomme investeringsprojekter, forældrekontrol og delejoints. Kort og godt livet i alle dets facetter, når kulissen hedder Gellerupparken i Aarhus. Omdrejningspunktet er de tre teenage-venner Said, Osman og Daniel, der er på jagt efter lidt spænding i en triviel hverdag.

’EXIT BABYLON’ blev optaget i løbet af sommeren 2015, primært med lokale kræfter – både med og uden skuespillererfaring. For Chadi Abdul Karim er den et passionsprojekt lavet uden stort budget eller distributør. Til gengæld har han overskud på fortællekontoen – med humor, nærvær, stilleg og aha-skabende perspektivspring. Men ikke mindst autenticitet.

”Folk udefra ser bare ghettoliv og parallelsamfund, men for os derude er det hele vores liv, og det med ghetto fylder bare så lidt,” siger Chadi Abdul Karim.

”Jeg er vokset op i 90’erne. Da jeg voksede op, var jeg aldrig en interessant person. Jeg var hverken kriminel eller megadygtig i skolen. Jeg var bare et sted i midten – prøvede at leve et liv, som de fleste andre – hvor man forsøger at få dagen til at gå.

Samtidig blev jeg mødt af et billede i medierne af min bydel, Gellerup, som jeg ikke kunne genkende. Som jeg blev træt af. Jeg forstod godt, hvor det billede kom fra, men sådan var livet jo ikke for de fleste.

Med filmen vil jeg vise en lille del af virkeligheden – én dag hvor der er noget før og noget efter. Min film er som et pizza-slice. Man tager et stykke, men man ved, at der er meget mere.”


Medvirkende: Chadi Abdul-Karim

Danmark, 2022
Kendes ikke, 93 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – EVENTS februar-marts

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>