Denne dag er der introduktion til ’Eyes Wide Shut’ ved Mia Skjold Tvede Henriksen, ph.d. i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet.
Overskriften på oplægget lyder: ‘Hvem forfører hvem? Om begærets blændede blik hos Kubrick og Kierkegaard.’
Introduktionen er på dansk og varer 20 minutter.
Instruktør: Stanley Kubrick
“Min bedste film,” sagde Kubrick om sit sidste værk, hvis status i filmhistorien er voksende. Dr. Bill Hartford (Tom Cruise) lever det perfekte overklasseliv med sin smukke kone Alice (Nicole Kidman). Alligevel er der noget, der skurrer. Efter en fest begynder seksuelle fantasier at dukke op til overfladen hos dem begge, hvilket bliver starten på en lang rejse gennem ægteskabets og psykens lunefulde landskaber.
Bill konfronteres med en verden af hemmelige begær og seksuel magt, som udfordrer hans forståelse af forholdet mellem fantasi og virkelighed. Filmen reflekterer over begrebet subjektiv sandhed, idet den viser, hvordan individet navigerer i en kompleks, ofte fragmenteret virkelighed, hvor moral og begær er i konstant konflikt.
Medvirkende: Tom Cruise, Nicole Kidman, Sydney Pollack, Todd Field
USA, Storbritannien, 1999
DCP, 159 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år