Filmuniversitetet – morgen: ’Dronningen’ med introduktion ved Johannes Riis

’Dronningen’ introduceres af lektor i filmvidenskab Johannes Riis. Oplægget er på dansk og varer ca. 15 minutter.

Dronningen

Instruktør: May el-Toukhy

At en midaldrende kvinde udnytter sin autoritet til at forføre sin unge og omsorgshungrende stedsøn er slemt nok. At vi også ledes til at forstå psykologien i fristelsen, gør det ikke nemmere. Men det er som manipulerende kyniker på kanten af afgrunden, at Anne er mest forfærdende i forsøget på at redde ry og ægteskab. Trine Dyrholm er isnende i May el-Toukhys mesterlige film, hvor også Gustav Lindh er fremragende som kælende og knælende stedsøn. Filmen gjorde nær ved rent bord ved både Robert- og Bodil-uddelingerne herhjemme – og var uundgåeligt den danske Oscar-kandidat.


Medvirkende: Trine Dyrholm, Gustav Lindh, Magnus Krepper, Preben Kristensen

Danmark, Sverige, 2019
DCP, 128 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Filmuniversitetet - morgen

Aktuelle film i Cinemateket