Koncertfilm, hygge og fyraftensbar: Fredag den 15. november byder Fri Fredag-biffen på Spice Girls’ famøse optagelse fra Wembley Stadium 1998 – alt sammen i anledning af gruppens 30-års jubilæum. Der er fri entré!
Spice Girls drog i 1998 ud på The Spiceworld Tour for at promovere albummet af samme navn. Den massivt populære gruppe lagde hermed definitivt fundamentet til sin globale succes og med over to millioner solgte koncertbilletter blev touren en af de mest indbringende det årti.
I optagelsen fra hjemmebanen Wembley i London er er dømt fuld ”girl power” fra første fløjt. I et show, der varer det meste af to timer, kan du opleve Scary Spice, Sporty Spice, Baby Spice og Posh Spice fremføre hits som ’Wannabe’, ’Mama’, ’Say You’ll Be There’ og ’Viva Forever’ samt en uimodståelig finale med Sister Sledges eviggrønne ’We Are Family’. Det hele gennemført koreograferet og bakket op af 75.000 stemmer.
Se filmen i Bio Carl – den store sal i foyeren. Eller se den i Bio Asta ved siden af Asta Bar i underetagen. Billetterne er gratis. Men der er begrænset plads, så book og afhent din billet i god tid. Du kan hente friske forsyninger i baren under filmen uanset, hvor du sidder. Inden filmstart vender dagens DJ opvarmnings-plader i baren.
16.00 Baren åbner med DJ og god øl m.m. til venlige priser
17.00 ’Spice Girls Live at Wembley Stadium’
19.00 Tak og god fredag aften!
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Virgin Records
Spice Girls drog i 1998 ud på The Spiceworld Tour for at promovere albummet af samme navn. Den massivt populære gruppe lagde hermed definitivt fundamentet til sin globale succes og med over to millioner solgte koncertbilletter blev touren en af de mest indbringende det årti. I optagelsen fra hjemmebanen Wembley i London er er dømt fuld ”girl power” fra første fløjt. I et show, der varer det meste af to timer, kan du opleve Scary Spice, Sporty Spice, Baby Spice og Posh Spice fremføre hits som ’Wannabe’, ’Mama’, ’Say You’ll Be There’ og ’Viva Forever’ samt en uimodståelig finale med Sister Sledges eviggrønne ’We Are Family’. Det hele gennemført koreograferet og bakket op af 75.000 stemmer.
Medvirkende: Victoria Beckham, Mel B, Emma Bunton, Melanie C
Storbritannien, 1998
DCP, 120 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle