Filmtidsskriftet Skuelyst introducerer visningen den 11. maj. Introduktionen foregår på dansk og varer ca. 30 min.
Instruktør: Elaine May
Med replikker, der slår gnister som 50’ernes screwball-komedier og en fantasifuld fortolkning af 70’ernes filmsprog, bliver ’A New Leaf’ et unikt møde mellem det gamle og det nye Hollywood. Som en morbid ’My Fair Lady’ i stil med det bedste af Woody Allen.
Elaine Mays debutfilm er en dyster sædekomedie om overklasseungkarlen Henry Graham (Walther Matthau), der har ødslet sin formue væk på heste, biler og country clubs. Modvilligt må han gifte sig ud af fattigdommen, og den velhavende botanikernørd Loretta (Elaine May selv) er med sin mangel på takt og ynde det perfekte offer. Henry påtager sig opgaven at tæmme trolden, og fra sit første arbejde i livet dagdrømmer han om at skaffe hende af vejen, så snart ægteskabet er indgået.
Medvirkende: Walter Matthau, Elaine May, Jack Weston, George Rose, James Coco
Original titel: A New Leaf
USA, 1971
DCP, 102 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år