Den 3.-4. juni får festivalen København Danser besøg af 14 stjernedansere fra Pariseroperaen på Østre Gasværk Teater. I den anledning vil Cinemateket og København Danser gerne sætte fokus på Pariseroperaens kompagni med film om dans, begge med indledning af festivalen samt udvalgte gæster.
Dokumentarfilmen ‘Reset’, der vises i Cinemateket allerede 14. maj, handler om koreograf og danser Benjamin Millepied (mest kendt i filmens verden for hans koreografi til thrilleren ‘Black Swan‘) og hans proces med at få opsat sin første ballet som balletmester på Pariseroperaen.
København Danser interviewer Mathieu Rouaux, danser i Den Kongelige Ballet, der tidligere var en del af kompagniet i Pariseroperaen, i forbindelse med visningen. Samtalen foregår på engelsk og varer ca. 20 min.
København Danser
Lone Nielsen Sardemann, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Thierry Demaizière, Alban Teurlai
Koreografen og danseren Benjamin Millepied lod instruktørerne Thierry Demaizière og Alban Teurlai følge ham med et kamera i tre måneder for at optage hans kreative arbejde med en ny balletopsætning - lige fra de første prøver til premieren. Vi oplever Millepieds totale fordybelse i arbejdet, hans kreativitet og engagement, og alt det hårde arbejde, der førte til, at han blev udvalgt som balletmester på Pariseroperaen.
Medvirkende: Benjamin Millepied, Paris Opera Ballet
Original titel: Relève: Histoire d'une création
Frankrig, 2015
DCP, 110 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år