'Dumbo' er én af de allermest elskede lange tegnefilm, der blev skabt i Walt Disneys levetid, og perfekt til den søde juletid. Animation, billedrytme og musik går op i en højere, lykkelig enhed. Det er historien om den særlige elefantunge, der bliver mobbet og latterliggjort på grund af sine store ører. Men med assistance fra sin bedste ven, musen Tim, og en flok rapkæftede krager opdager Dumbo, at han kan bruge sine gigantiske ører som vinger, og han ender med at blive cirkussets nye talent.
Filmen handler om venskab og om at kunne udfolde sit fulde potentiale, og den er et mesterværk i visuel fortælling. 'Dumbo' indeholder relativt lidt dialog, og elefantungen taler overhovedet ikke. Mennesker vises kun som skygger eller i silhuet. Ét af filmens højdepunkter er den surrealistiske sekvens med de dansende lyserøde elefanter, en manifestation af Dumbo og Tims hallucinationer efter at de ved et tilfælde har drukket champagne. Derfor forbinder 'Dumbo' sig smukt med dette programs fejring af surrealismen gennem 100 år (se andetsteds på hjemmesiden). Vi viser både den skønne Disney-film med danske stemmer og i den originale engelsksprogede version.
Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Ben Sharpsteen

Medvirkende: Stemmer: Jesper Klein, Poul Bundgaard, Kirsten Rolffes, Lily Broberg, Ulf Pilgaard
USA, 1941
DCP, 76 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år