Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores nye open air-biograf, Himmelbio.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen lige over dig.
Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Instruktør: Erik Balling
'Martha' handler om den luddovne besætning på skrotbunken af et skib, Martha. Ved premieren blev filmen haglet ned af anmelderne og svigtet af publikum. Dog opnåede den hurtigt kultstatus blandt nordiske søfolk, da den blev sendt rundt i 16mm-kopier til mange skibe som en del af den almindelige mandskabspleje. Det giver sig selv, at søfolkene faldt pladask for Marthas dovne og uduelige besætning, der nyder solen og bordets glæder, selvom det rustne skib er ved at falde fra hinanden omkring dem.
Medvirkende: Poul Reichhardt, Poul Bundgaard, Morten Grunwald, Ove Sprogøe
Danmark, Grækenland, 1967
DCP, 93 min.
Dansk tale
Tilladt for alle