Den 5. november giver filmanmelder Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne en online-introduktion til fængselsfilm gennem tiden. Introduktionen er på dansk og varer ca. 20 minutter
Instruktør: Hugo Fregonese
Lige som den to år senere ’Black Tuesday’ udspiller denne film sig i et fængsel, og faktisk er den optaget on location i det berømte San Quentin-fængsel med virkelige fængselsvagter som statister. Her rykker en idealistisk psykiater ind for at forsøge at reformere de indsatte med moderne psykologi blot for at opdage, at det er en sværere opgave end ventet. En første persons fortæller og knivskarp fotografisk ’indespærring’ giver dette fængselsdrama kant og humor, og fængslets afgrænsede rum bliver hos Fregonese en metafor for selve filmkunsten. Den nuancerede skildring af både indsatte og personale er et forbilledligt udtryk for Fregoneses stærke humanisme. EVENT Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne giver en introduktion til fængselsfilm-genren gennem tiden den 5. november.
Medvirkende: Millard Mitchell, Gilbert Roland, John Beal, Marshall Thompson
Original titel: My Six Convicts
USA, 1952
35mm, 104 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år