Musik i Mørket: ‘The Cure - Pornography’ + intro

Musik i Mørket #38: The Cure - Pornography. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs. Søndag 27. oktober kl. 14.00. Samlet varighed ca. 2 timer (oplægget er på dansk).

Velkommen til 38. runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

Vi tuner os denne gang ind på et af de seneste fem årtiers mest sejlivede britiske fænomener – navnkundige The Cure – der med albummet ’Pornography’ satte saliggørende musikalsk melankoli til 1980’erne i en blanding af goth rock, post-punk og neo-psychedelia – med dertilhørende bloddryppende, stofinficerede infights i studiet under indspilningen. Queitsch & Lynggaard slår tonen an således:

”Åbningslinjen ”It doesn’t matter if we all die” mere end antydede, at det havde været tre hårde år siden The Cure debuterede i 1979 med den poppunkede ’Three Imaginary Boys’, som vel er det eneste album i værket, der med nogen rette kan betegnes som charmerende. Rejsen mod mørkets hjerte var startet allerede med ’Seventeen Seconds’ (1980) og ’Faith’ (1981) men kulminerede med ’Pornography’ (1982), der selv for en tid, hvor tristessen gennemsyrede det meste, forekom ualmindelig kuldslået og uforsonlig. Det gør den i og for sig stadig med sin infernalsk intense og uigennemtrængelige produktion, der lyder som Phil Spector i helvede”.

Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket