Rolling Stones-filmen 'Sympathy for the Devil' er også kendt som 'One Plus One' – og det er dette simple regnestykke, der kendetegner netop indspilningen af 1968-skæringen 'Sympathy for the Devil'. En enkelt idé, siden nogle akkorder på Mick Jaggers guitar, og endelig en fantastisk rockhymne med et uforglemmeligt baggrundskor. Kig med når en klassiker fødes fredag den 28. september.
Baren er åben med DJ og Happy Hour inden filmen, der præsenteres i samarbejde med CPH PIX.
Bar og DJ: 20:00
Film: 21.30
Entré 95 kr. (20 procents rabat til medl. af Cinemateket).
God fornøjelse!
CPH PIX
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Jean-Luc Godard
Der gror ikke mos på en rullesten, så lad os fejre en ung 50-årig af slagsen i Jean-Luc Godards 'Sympathy for the Devil'!
I 1968 gik den franske mester i studiet med The Rolling Stones under indspilningerne af deres album af samme navn – et album, der blev til i tidens ånd. Det starter med en enkelt idé, siden nogle akkorder på Mick Jaggers guitar, for at ende med en fantastisk rockhymne med trommer, slagtøj og et uforglemmeligt baggrundskor. En klassiker fødes, mens vi kigger på, og det var i hvert fald revolutionerende i instruktørens øjne. 'Sympathy for the Devil' er blevet beskrevet som Godards definitive opgør med den borgerlige film, og udover at være en film om Stones er det også en film om ’68, der reflekterer over studenteroprøret i Paris’ gader, lader Black Power-bevægelsen komme til orde og tager spektakulære ture ud i fiktionens land. En fremragende musikfilm, en besnærende politisk pamflet, et filmisk essay – og nu historisk perle med 50 år på bagen.
Filmen præsenteres i samarbejde med CPH PIX. Baren er åben fra kl. 20.00 med Stones-numre og andre grooves på grammofonen. Filmstart kl. 21.30.
Medvirkende: Mick Jagger, Keith Richards, Brian Jones, Bill Wyman
Storbritannien, 1968
35mm, 96 min.
Engelsk dialog/uden undertekster
Tilladt for børn over 15 år