‘Rødt chok‘ m. samtale m. Sophie Engberg Sonne

Inden filmen taler Cinematekets Sophie Engberg Sonne og Mette Camilla Melgaard om aftenens film ’Rødt chok’ og det skrevne ord bag; Daphne du Mauriers novelle ’Skygger i Venedig’.

Rødt chok

Instruktør: Nicolas Roeg

Daphne du Maurier (1907-1989) har dannet det litterære forlæg for mange filmatiseringer ikke mindst af Alfred Hitchcock med filmene ’Fuglene’ (1963), ’Rebecca’ (1940) og ’Jamaica-kroen’ (1939), der alle er baseret på nervepirrende fortællinger af den britiske forfatterinde. Men at Nicolas Roegs hårrejsende gennembrudsfilm og kultklassiker ’Rødt chok’ også stammer fra du Mauriers hånd, ved de færreste – det laver vi om på nu!

Fortællingen om ægteparret Baxter (Julie Christie og Donald Sutherland) der tager til Venedig for at komme sig over deres datters død, og her møder en synsk kvinde der hævder at have fået kontakt med det døde barn, er et uhyggeligt studie af sorgens psykologi og normalitetens grænseområder, og er en af instruktørens mest gennemførte og dybt foruroligende film.

Byen Venedig spiller en særdeles aktiv rolle i filmen som stemningsskaber med dens mange gamle bygninger og kanaler – især aften- og nattescenerne giver med brug af rumklang en klaustrofobisk følelse, mens filmens to tråde om et forældrepars sorg og en seriemorder på fri fod flettes sammen i en krybende uhygge.


Medvirkende: Julie Christie, Donald Sutherland, Hilary Mason, Clelia Matania

Original titel: Don't Look Now
Storbritannien, Italien, 1973
DCP, 110 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Tirsdag 20. august
19:30

Billetter

‘Rødt chok‘ m. samtale m. Sophie Engberg Sonne

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>