Christine Marstrand er tidligere operasanger ved Det Kgl. Teater. Hun har en Master of Fine Arts-grad i musikvidenskab og er cand.mag. i kunsthistorie med speciale i samspillet mellem musik og billedkunst. Det illustrerede oplæg foregår på dansk og varer ca. 20 min.
Instruktør: Phil Grabsky
Den spillefilmslange dokumentar indkredser Beethovens temperament og er en grundig og livlig indføring i hans biografi og værk. Store musikpersonligheder – som Fabio Luisi, Emanuel Ax, Jonathan Biss, Riccardo Chailly, Alban Gerhardt, Hélène Grimaud - øser ikke blot af deres begejstring for Beethoven, men spiller også eksempler på hans geniale stykker. Beethoven var en virtuos pianist, der gav sin første koncert som 7-årig og skrev en halsbrækkende klaverkoncert som 13-årig. Han kæmpede det meste af sit liv med en tiltagende døvhed og oveni ulykkelige forelskelser, men ønskede ikke at forlade verden, før han havde leveret den musik, som han havde i sig.
Medvirkende: Hélène Grimaud, Janine Jansen, Fabio Luisi, Riccardo Chailly
Storbritannien, 2009
DCP, 145 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år