Søren Gosvig Olesen, en af Danmarks førende Heidegger-eksperter, introducerer syv kortfilm fra syv nationer; et arrangement for dig, der er interesseret i sammenvævningen mellem steder, tænkning og teknologisk globalisering.
Syv kortfilm fra henholdsvis Senegal, Rusland, Belgien, Kina, Japan, Australien og England giver et fragmentarisk indblik i diversiteten af de æstetiske, sociologiske og økonomiske faktorer, der tilsammen giver et sted sin særegne karakter. Men også en kropslig undersøgelse af, hvad filmmediet og moderne teknologi betyder for vores stedslige tilhørsforhold.
Filosof Søren Gosvig Olesen introducerer filmprogrammet, og instruktøren bag kortfilmen ‘Ndar – Saint-Louis’ Mikkel Niemann fortæller efterfølgende om sin film og oplevelse af Saint-Louis i Senegal.
Introduktion og foredraget varer ca. 20 min. Læs mere om event og film på cafx.dk.
Instruktør: Diverse
Kom med, når vi viser syv atmosfæriske kortfilm fra syv nationer på en aften, og få indblik i diversiteten af de æstetiske, sociologiske og økonomiske faktorer, der tilsammen giver et sted sin særegne karakter. Pak kufferten, og rejs med!
Danmark, US, Australien, UK, Belgien, Kina, 2022
DCP, 78 min.
Engelske undertekster