Shadows of Forgotten Ancestors + forfilm

Sergej Paradjanovs 'Shadows of Forgotten Ancestors' vises med forfilmen 'Minas - a Requiem' (Mikhail Vartanov, 1989).

Minas - a Requiem

Instruktør: Mikhail Vartanov

I denne anden del af Mikhail Vartanovs trilogi – der begyndte i 1969 med ’The Colour of Land’ – sørger folkemasserne over mordet på den unge modernistiske maler Minas Avetisyan – i folkemunde bare Minas.

Vi er med, da hans kiste i 1975 sænkes i jorden, men samtidig bliver hans malerier gjort sitrende levende af en filmskaber, der finder trøst i den udødelige kunst, hans ven har efterladt.

Netop udødeligheden bliver det centrale tema i den afsluttende del af Vartanovs trilogi, 1992-mesterværket ’Parajanov: The Last Spring’, der netop nu er ved at blive restaureret. Vi viser som noget helt særligt klip fra dén film, når vi den 22. januar byder velkommen til en særlig kender af Paradjanov og Vartanovs historier og universer.

Efter at Armenien fik sin uafhængighed fra Sovjetunionen i begyndelsen af 1990'erne, blev der foretaget en officiel regeringsundersøgelse, der konkluderede, at Minas myrdet af KGB, og det hemmelige statslige politi havde taget stor omhu for at få det til at se ud som en ulykke.

Varm tak til Parajanov-Vartanov Institute i USA for visningskopi og samarbejde.

Original titel: Minas: Rekviem
Sovjetunionen, 1989
10 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Shadows of Forgotten Ancestors

Instruktør: Sergej Paradjanov

“In the temple of cinema there are images, light and reality. Sergei Parajanov was the master of that temple.”

Sådan sagde Godard, og sandt er det i hvert fald, at Sergej Paradjanov bar naturmystikken og avantgarde-poesien fra stumfilmsgeniet Aleksandr Dovzhenko ind i farvefilmens æra og skabte et helt unikt værk i filmhistorien: En universel fabel om kærlighed og død, men samtidig en fantasmagorisk hyldest til lokal folklore i Karpaterbjergene.

Vi er et tidløst sted blandt hutsul-folk i de dybe skove i det nuværende Ukraine. Unge Ivan forelsker sig i den sanselige Marichka. Skæbne, tragik, fantasi, de dybe skove og dybe følelser flettes sammen, for Marichka er datter af den mand, der myrdede Ivans far – og lokal trolddom er med til at bære fortællingen uventede steder hen, inden den eksploderer i en sanseligt eksperimenterende form.

Som var han en modernistisk digter med kamera, springer Paradjanov konstant i synsvinkel, tempo og farveskala – og som tilfældet havde været med Dovzhenko, blev Paradjanov beskyldt for stats-skadelig formalisme og blacklistet.

I perioden 1968-80 fik han ikke lov at lave en eneste film (han sad i fængsel i mange af årene) - og lavede efter manges opfattelse aldrig siden en film, der var så vild og smuk som denne. Men det er der heller ikke mange andre filmmagere, der har.

Stor tak til Dovzhenko Centers film arkiv, Ukraine, for lån af DCP-kopi.

Medvirkende: Ivan Mikolajchuk, Larisa Kadochnikova, Tatyana Bestayeva, Spartak Bagashvili

Original titel: Tini zabutykh predkiv
Ukraine, 1964
DCP, 97 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Film i serien – Filmuniversitetet

Se mere