Mød den anerkendte afro-amerikanske historiker Carol Anderson både live og på film, når Cinemateket i samarbejde med Humanity in Action og Bertelsmann Foundation byder på dansk premiere på filmen ’I, Too’, hvor hun er det centrale omdrejningspunkt.
Carol Anderson har vundet adskillige prominente bogpriser for sine bøger om både historiske og aktuelle amerikanske politiske forhold, bl.a. National Book Critics Circle Award i 2016 for bogen ‘White Rage: The Unspoken Truth of Our Racial Divide’.
Efter visningen vil Carol Anderson besvare spørgsmål fra salen via Skype.
Visningen finder sted på ‘Juneteenth’, den 19.juni, som er mærkedagen for sortes frigørelse fra slaveriet i USA. Efter filmvisning og 60 minutters Q&A byder arrangørerne på et glas vin i Asta Bar.
Samtalen med Carol Anderson foregår på engelsk og bliver modereret af Steven L.B. Jensen.
Tak til Humanity in Action og Bertelsmann Foundation for samarbejdet.
Rasmus Brendstrup / Cinemateket
Instruktør: Tom Glynn
‘I, Too’ er en ny dokumentarfilm om USA, racisme og politik.
Med karakteristisk veltalenhed og skarphed minder historikeren Carol Anderson os om, at voldsomhederne på Capitol Hill den 6. januar 2021 ikke kom ud af et tomrum, men havde sin grobund i en række racebaserede massakrer, der har sat deres spor i amerikansk historie.
Hun afdækker historier, der aldrig burde være blevet glemt, og konfronterer nogle af de spøgelser, som hjemsøger amerikansk politik den dag i dag.
Medvirkende: Carol Anderson
USA, 2023
DCP, 60 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år