Fatih Akin

Med hovedet mod muren

21. apr - 30. maj

Fatih Akin er tilbage på det store lærred med Golden Globe-vinderen ’Ud af intet’. I anledning af premieren kigger vi tilbage på et tre af hans bedste dramaer: ’Mod muren’, ’På himlens kant’ og ’Soul kitchen’.

Med Golden Globe-vinderen for bedste udenlandske film ’Ud af intet’, der rammer de danske biografer den 12. april, gør den tyske instruktør Fatih Akin sig igen bemærket som en af de europæiske instruktører, man skal lægge mærke til. Denne gang med et intenst thrillerdrama om en kvindes sorgbearbejdelse og hendes juridiske kamp mod en ny-nazistisk gruppe, der har dræbt hendes kurdiskfødte mand og deres lille søn i et bombeattentat. En stærk film, der vækker mindelser om hans gennembrudsfilm ’Mod muren’ fra 2004.

Fatih Akin (f. 1973 i Hamburg af tyrkiske forældre) er en socialt engageret instruktør, der ofte sætter fokus på samfundets udsatte og som gerne vil ændre på tingenes tilstand. Hans film har en rå stil og et intenst nærvær. Han er ikke bange for at skildre de store følelser, og det gør filmene svære at ryste af sig. Med sin egen baggrund midt imellem to kulturer ligger det ham ikke fjernt at pege på konflikter og racisme i det moderne, multikulturelle samfund.

Hans film er meget personlige, og oftest står han selv bag både manuskript og produktion udover rollen som instruktør. Vi markerer Akins tilbagevenden på den store scene ved at vise tre af hans tidligere dramaer: ’Mod muren’, ’På himlens kant’ og ’Soul Kitchen’

Bemærk, at Akins rørende og humanistiske portræt af livet som italiensk immigrant i efterkrigstidens Tyskland, ’Solino’, også vises i Film, tapas & cocktails den 23. maj (se under ’Film, tapas og cocktails: Solino’ andetsteds på hjemmesiden).

Serien præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark.

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15