2010'ernes danske børnefilm

Det er ekstremt opløftende at kigge tilbage på de seneste ti års danske børne- og ungdomsfilm, for så går det virkelig op for én, hvor meget talent og hjerte, der findes. Det bobler og syder med idéer og visioner, som kan underholde og gøre os rigere på viden om os selv og andre. Spændvidden sprænger alle rammer og talenterne står i kø, om det så er de rørende og betagende fiktionsfilm eller de frække, farlige, sjove og smukke animationsfilm.

Socialrealismen fylder rigtig meget, for der er fokus på det nære og det svære, som når storebror er syg, mor dør eller den spæde kærlighed er svær. Det er så umiskendeligt dansk, og hvor er det godt. Det er med til at gøre filmene tidløse og evigt relevante, så alle generationer kan følge med og lade sig røre eller måske endda spejle sig i problemerne.

Men det er ikke kun alvor. Der er masser af humor, også når det er svært, og det gælder især den mere sorte og underfundige slags. Disse film har det til fælles, at de ikke taler ned til børnene, men er i deres øjenhøjde – derfor er vi mange voksne, der med fordel kan følge opmærksomt med for at lære noget om den tid, vi lever i.

Film til børn og unge er så vigtige, fordi de har en særlig evne til at snige sig ind i ens inderste og være med til at forme én. I min barndom græd jeg med kaskelothvalen Samson, da han mistede sin mor, jeg følte mig beslægtet med stakkels Gummi-Tarzan, der altid blev mobbet, og jeg lærte at drømme og at følge drømmene af Buster.

Med film som dem på programmet er jeg ikke et sekund i tvivl om, at børnene finder masser af mod og venner alle steder, de lærer at behandle andre godt, og også sig selv, samt at hvile i, hvem de er, og forstå at de godt må sige fra. Samt ikke mindst at have det sjovt! Det er måske det vigtigste af alt – at grine og se lyst på tingene, selv hvis livet er svært.

Ida Rud, filmjournalist og radiovært, Troldspejlet og Co.

Filmene vises så vidt muligt med engelske undertekster. Billetpris: 50 kr.