Komik mod kriser

At latter er nært beslægtet med gråd har sat sig tydelige spor i filmhistorien, som flyder over med komedier om kriser og katastrofer, der dybest set kalder mere på tårer en kluklatter.

Charles Chaplins satire over Nazi-Tyskland og parodier på Hitler i ’Diktatoren’ (1940) er vel nok det mest berømte eksempel på en filmkomedie, der konfronterer og griner af en overhængende katastrofe. På samme vis minder ’handlingen’ og den destruktive krigsmobilisering i Marx Brothers’ surrealistiske farce ’En tosset diktator’ (1933) meget om virkelighedens Europa dengang som nu.

Den humoristiske konfrontation med krisetilstande er den røde tråd i denne serie – fra Stanley Kubricks atomkomiske klassiker ’Dr. Strangelove’ over Claude Faraldos anarkistiske kapitalismekritik i ’Themroc’ og til de maleriske undergangs-tableauer i Roy Anderssons ’Sange fra anden sal’, hvor den nordiske velfærdsstats værdikrise ristes over en sagte sorthumoristisk ild.

Humor kan optræde som en afklarende, afvæbnende og befriende kraft under kriser, store som små og levere et trøstende håb; en utopi. Og fællesskabet om filmoplevelsen er munter modgift mod ensomhed, isolation og katastrofale omvæltninger, som det for eksempel ses i Michel Gondrys VHS-hyldest ’Be Kind Rewind’.

Lars-Martin Sørensen+Jesper Andersen