Kvalitetsfilm for de mindste – forår 2024 1. marts – 28. april
Børnebiffen er stedet, hvor børn kan stifte bekendtskab med det magiske biografmørke – måske for første gang. Hvor børn og voksne kan dele en god filmoplevelse. På det store lærred, hvor filmene hører hjemme. Alle formiddage onsdag til søndag i Cinemateket.
Vi viser ældre såvel som nye kortfilm for børn: Klassikere som ’Cirkeline’ og ’Palle alene i verden’, samt nyere titler som ’Rita og Krokodille’, ’Vitello’ og ’Prik og Plet’. Premierefilmene i dette program er: ’Festlige fugle’, ’Sømanden’, ’Den alt for lille hytte’ og ’Løven og musen’.
Filmene er nøje sammensat i filmpakker, så de passer til børnenes alder med hensyn til varighed og indhold. I tilknytning til filmene findes et gratis filmpædagogisk univers, Børnebiffen i dagtilbud.
Læg mærke til, at der er ekstraforestillinger i vinter- og påskeferien, samt på helligdage. Rigtig god fornøjelse!
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.