Aber på film

I samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum

10. jun - 31. aug

Aber fascinerer os, fordi de er vores nærmeste slægtninge i naturen, og fordi vi kan spejle os i dem som det netop sker i denne filmserie, der på forskellig vis omhandler forholdet mellem aber og mennesker.

‘King Kong’ (1933) rangerer stadig som et af de mest langtidsholdbare og elskede mesterværker i filmhistorien, og ’Abernes Planet’ (1968) er et klassisk science fiction-eventyr, der virker ligeså stærkt i dag, som da filmen i sin tid havde premiere. ’King Kong’ og ’Abernes planet’ har fået en række efterfølgere, som med imponerende digitale effekter vækker aber og abelignende væsener til live og gør dem til nuancerede og udtryksfulde hovedkarakterer.

Serien blænder også op for en film om forskning i menneskeabernes adfærd (’Project Nim’), en biopic om zoologen Dian Fossey, der kæmpede for bjerggorillaernes overlevelse - og et dokumentarportræt af Jane Goodall, der i mange år levede blandt chimpanser i Tanzania. Desuden viser vi eksempler på Hollywood-jungleeventyr med såvel ondskabsfulde som venligtsindede aber (’Congo’ og ’Greystoke: Beretningen om Tarzan, abernes konge’).

Aber fascinerer os, fordi de er vores nærmeste slægtninge i naturen, og fordi vi kan spejle os i dem som det netop sker i ovennævnte film, der på forskellig vis omhandler forholdet mellem aber og mennesker. Filmserien er realiseret i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum, der den 17. maj åbnede den store udstilling ’Aber. Vores vilde familie’. Medarbejdere på Statens Naturhistoriske Museum vil introducere en række af filmene i Cinemateket, og den 10. juni præsenterer vi et dobbeltprogram med besøg på både Statens Naturhistoriske Museum og i Cinemateket, ligesom vi sammen den 19. august afholder en abefest for hele familien.

En varm tak til Statens Naturhistoriske Museum og især Anders Drud Jordan (Chef for Design og Digital Produktion) og Anne Katrine Gjerløff (Chef for Formidling og Publikumsaktiviteter).

Er du årskortholder hos Statens Naturhistoriske Museum, får du samme rabat som Cinematekets medlemmer (ca. 30%) på alle 'Aber på film'-arrangementer (dog undtagen 'Gorillaer i disen'-arrangementet den 10. juni).

Er du medlem af Cinemateket, får du samme rabat som Statens Naturhistoriske Museums årskortholdere på alle rundvisninger på Statens Naturhistoriske Museum i perioden juni-august (men ikke på billetter til udstillingen).

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 1 2 3 4
maj
28 29 30 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
juni
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
juli
30 1 2 3 4 5 6