Amerikansk avantgarde

RUBIN, BEAT, WEISS OG WARHOL

22. okt - 26. nov

Oplev fire af filmhistoriens sjælendt viste avantgardefilm, der både er vilde, komplekse og personlige – med ekspertintroduktion ved forfatter Lars Movin.

Velkommen til den fjerde sæson med amerikansk avantgardefilm – fire tirsdage med film og foredrag ved Lars Movin.

I 1950’erne samledes de amerikanske subkulturer primært omkring jazz og poesi – to udtryk, hvor samfundets normer og traditioner blev udfordret på forskellige måder. Jazzen kunne stimulere en hidtil undertrykt kropslighed og frisætte indestængte energier. Mens poesien var velegnet til at dekonstruere samfundets tyngende ideologiske tankegods og servere friske ideer i et personligt sprog. Men i 60’erne skulle der noget mere til. Nu skulle der billeder på. Og det kom der med den såkaldte undergrundsfilm-bevægelse, som både blev et mødested for tidens avancerede miljøer og et redskab for overskridelse af de eksisterende tabuer. Samtidig var undergrundsfilmen med til at udvide mediets udtrykspotentialer. Beat-poesi, popkunst, rockmusik, performance – det hele mødtes i de nye personlige, poetiske og uafhængigt producerede film, som var med til at bane vejen for ungdomsoprøret og den seksuelle revolution.

Lidt atypisk lægger vi denne gang ud med en dokumentarfilm, Chuck Smiths forrygende portræt af Barbara Rubin, der som blot 17-årig indledte arbejdet med det kontroversielle erotiske pionerværk ‘Christmas on Earth’ (tidligere vist i serien). Herefter følger en stribe perler fra 1950’erne og 60’ernes toneangivende undergrundsmiljøer i New York og San Francisco.

Lars Movin
Oscar Pedersen, programmedarbejder / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15