Anders Refn

Alsidig filmkunstner

29. sep - 27. okt

Anders Refn ('De forbandende år') besøger Cinemateket i oktober. I den anledning sætter vi fokus på hans lange og alsidige karriere som instruktør, klipper og manuskriptforfatter.

Anders Refn (f. 1944) har haft en markant karriere som manuskriptforfatter og instruktør af fem spillefilm og to succesrige tv-serier samt som klipper af mere end 100 spillefilm. Refn har også virket som instruktørassistent og teknisk instruktør på en lang række danske film.

Refn fik sin instruktørdebut med den første moderne danske politifilm 'Strømer', der blev en stor publikums- og kritikersucces og blev tildelt tre Bodil-priser. Senere fulgte de stort anlagte herregårdspanoramaer 'Slægten' og 'Sort høst', baseret på romaner af Gustav Wied. Refn instruerede desuden den femdobbelte Robert-vinder 'De flyvende djævle', et cirkusmelodrama optaget på engelsk med udenlandske skuespillere.

Filmens aldrende, tyranniske trapez-artist Lazlo har stærke lighedstræk med Jens Okkings temperamentsfulde mænd i ’Strømer’ og ’Slægten’ og med Ole Ernsts hensynsløse patriark i ’Sort høst’. 2. verdenskrigsfilmen 'De forbandede år', der havde premiere i januar i år, og som har fået et stort publikum, er Refns femte spillefilm som instruktør.

Instruktørens banebrydende tv-serie 'Én gang strømer…' byggede videre på spillefilmdebuten og foregreb med sin regelbrydende klipning den ukonventionelle fortælleform i 'Breaking the Waves', som Refn klippede for Lars von Trier. Den 5. oktober fortæller Anders Refn om sin lange karriere som instruktør, og den 8. oktober sætter vi fokus på hans rolle som klipper.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15