Andrea Arnold

Rå realisme og kvindeliv

9. okt - 29. dec

Andrea Arnold har med film som ‘Fish Tank’ og ‘American Honey’ markeret sig som en af de stærkeste stemmer i den britiske socialrealistiske tradition. Altid med blik for det enkelte menneske.

Når vi taler om moderne britisk film, er der få filmskabere, der er så indflydelsesrige som instruktøren Andrea Arnold (f. 1961). Med sit enestående talent skaber hun film om arbejderklassens unge kvinder og formår at formidle følelser og længsel gennem vrede og liderlighed uden at banalisere følelserne - fra hendes dramatiske thriller ‘Red Road’ over den følsomme nyklassiker ‘Fish Tank’ til den episke roadmovie ‘American Honey’.

Andrea Arnold blev som det ældste af fire børn opfostret af en enlig mor i et socialt boligbyggeri - en baggrund, man nemt genkender i flere af de karakterer, hun portrætterer i sine film. Et tilbagevendende tema er jagten på et bedre liv midt i håbløsheden, og hvad denne kamp for lykke kan medføre af svigt og kaos.

Det var hendes tredje kortfilm ‘Wasp’ (2003) - et øjebliksbillede af en ung, fattig, enlig mor, der længes efter kærlighed - der satte hende på det filmiske verdenskort. Vi suges ind i hovedpersonen Mias dysfunktionelle liv med en billedside fyldt med intimitet og detalje. Filmen vandt en velfortjent Oscar og cementerede, at Andrea Arnold er en instruktør med noget på hjerte.

Hun er hurtigt blevet en markant kvindelig stemme inden for den britiske tradition for socialrealisme, som i slutningen af 1950'erne så dagens lys i de såkaldte kitchen sink dramas. Her kom den britiske arbejderklasse i fokus med fortællinger fra trange lejeboliger og snavsede pubber, der udforskede kontroversielle sociale og politiske spørgsmål set gennem “manden på gulvets” øjne.

Andrea Arnold tilfører socialrealismen en ny slags menneskelighed. Når hun skildrer trøstesløse miljøer og folk på bunden af samfundet, glemmer hun ikke de smukke øjeblikke, der indimellem findes midt i elendigheden: Ungdommens intensitet, de første spirer af kærlighed og begær, samt styrken ved at tro på sig selv, stå imod og fortsat turde drømme. Hendes hovedpersoner er overlevere, som kæmper for at finde vej i en kold og kaotisk verden.

I 2024 blev Andrea Arnold tildelt Cannes Festivalens Carrosse d’Or-pris for at være “en ivrig udforsker af samfundets udkant.” Hun er en Cannes-darling - fire af hendes fem spillefilm har været i hovedkonkurrence, og tre af dem har modtaget Juryens pris, en ganske imponerende bedrift.

Til foråret er der dansk premiere på hendes seneste spillefilm ‘Bird’, og indtil da kan du her i Cinemateket nyde de tidligere film fra hendes empatiske filmproduktion.

Se også Filmuniversitetet den 26. oktober, der ligeledes sætter fokus på britisk socialrealisme med filmen ‘Raining Stones‘ (1993) af Ken Loach.

Mette Camilla Melgaard / Cinemateket

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Mandag 18. november
16:45

Billetter

Torsdag 28. november
21:45

Billetter

Mandag 9. december
21:30

Billetter

Torsdag 12. december
19:15

Billetter

Lørdag 14. december
18:45

Billetter

Film i serien

Mandag 18. november
Torsdag 28. november
Mandag 9. december
Torsdag 12. december
Lørdag 14. december
Søndag 15. december
Onsdag 18. december
Søndag 29. december
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
januar
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26