15. august – 11. september
Med nogle måneders corona-forsinkelse er årets arabiske filmbegivenhed på dansk grund tilbage – nu i sin sjette udgave. Som hidtil er det hovedmålet med Arabian Nights at vise den arabiske kultur indefra – gennem en stribe menneskelige historier, som alle vil kunne spejle sig i.
Med nogle måneders corona-forsinkelse er årets arabiske filmbegivenhed på dansk grund tilbage – nu i sin sjette udgave. Som hidtil er det hovedmålet med Arabian Nights at vise den arabiske kultur indefra – i al dens mangfoldighed. Her er hverdag og fest, rigdom og armod, korruption og solidaritet. Men vigtigst: En stribe menneskelige historier, som alle vil kunne spejle sig i – fra Nordafrika, Libanon, Palæstina, Egypten og helt til Sudan, hvor man finder årets gave til den ægte cinefile.
Meget står i kvindernes tegn: På festivalen zoomer vi ind på sangerinden over dem alle, diskuterer kvinders kår i Mellemøsten og byder på hele seks film af kvindelige instruktører. Mest markant står måske debutanten Mounia Meddour, der står bag Månedens Film i august – det feministiske cirkelspark ‘Papicha’.
Palæstinensiske Taybeh byder på vin til udvalgte visninger, og caféen Lille SULT byder i hele perioden 15.-29. august på den libanesiske linsesuppe Shorbet Adas med brød til 95 kr.
Festivalen er skabt i samarbejde med NASIM, Oxfam IBIS, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, Globalnyt, International Media Support og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.