Brian De Palma

Voyeurens morderiske blik

3. sep - 30. okt

Der står mord, erotik og voyeurisme på programmet, når Cinemateket i september og oktober blænder op for Brian De Palmas ultra-stiliserede og svulstige filmiske univers. Oplev seks perler fra øverste hylde.

Mens vi venter på Brian De Palmas nye dansk koproducerede thriller med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen, kaster Cinemateket et blik tilbage på den amerikanske instruktørs karriere og præsenterer seks perler fra øverste hylde.

Oplev blandt andet gyser-kulthittet ’Carrie’, der blev De Palmas store gennembrud, den outrerede rockmusical ’Spøgelset i paradiset’ og den kølige thriller ’Døden sletter alle spor’ med en ung John Travolta i en af karrierens bedste roller.

Sammen med Martin Scorsese, Francis Ford Coppola og de andre “movie brats” spiller De Palma en essentiel rolle i udviklingen af amerikansk film i slut-1960’erne. De Palma blander klassisk Hollywood og europæisk modernitet. Mødet med De Palmas film er en lektion i filmhistorie: Orson Welles, Jean-Luc Godard og især Hitchcock refereres konstant i alt fra fortælleteknik og karakterer til kamerabevægelser og tematik.

Men det bliver aldrig pastiche: Selvom han stjæler med arme og ben, puster De Palma nyt liv i referencerne og efterlader et umiskendeligt aftryk på sine film.
Fortalt i ultrastiliserede billedkompositioner og svulstige melodier er De Palmas filmiske univers fyldt med mord, erotik og voyeurisme.

Særligt sidstnævnte er et centralt tema: Ligesom tilskueren sidder i biografmørket og lurer, bevæger De Palma sit kamera med et nysgerrigt blik, samtidig med at hans karakterer står i skyggerne og belurer hinanden. I tilfældet De Palma handler det nemlig lige så meget om blikket, der ser, som hvad blikket ser.

Serien præsenteres i samarbejde med Soundvenue.

Oscar Pedersen, programmedarbejder / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
januar
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
februar
27 28 29 30 31 1 2