CAFx MICRO-FESTIVAL (VOL. 2)

Future Follows Form

7. nov - 16. dec

Hvis du, ligesom os, er fascineret af de drømme, filosofier, bygninger og byplaner, der former vores livs- og beboelsesformer, så hold øje med det fulde program på cinemateket.dk eller på cafx.dk.

Hvordan former vores arkitektur fremtiden? Og hvordan kan vi i dag skabe byer, der forudser og foregriber morgendagens problemer?

Over 4 dage dykker CAFx – Copenhagen Architecture Festival ned i forholdet mellem form og fremtidsvision med premierefilm, unikke særvisninger og et varieret foredragsprogram. Besøg Cinemateket, og lær blandt andet om:

Fremtidens fredninger: Bølgerne slår ind mod bygningen betonskal. Vandet trænger ind og lægger sig på gulvet foran de mange hundrede år gamle træskibe. Arkitekter kalder bygningen et brutalistisk mesterværk, politikere kalder det et kulturelitært monument og i 2018 affreder kulturministeren vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Vi spørger: Hvis historier vælger vi at forevige i sten? Hvordan skelner vi mellem bevaringsværdig og bevarings-uværdig? Og er det af respekt for historien, eller er der en dybere impuls på spil, når vi freder; et behov for at forankre vores flygtige eksistens til noget mere varigt?

Få en dybere forståelse for, hvordan og hvorfor vi freder til fremtiden med Hans Christian Posts nye film ‘Vikingeskibshallen’.

Fremtidens fællesskab: En fugtig klud løber over en blank plastik overflade på et japansk kapselhotel i det centrale Tokyo. Intet er personligt, intet er unikt, intet er overflødigt. Er dette fremtidens hjem? Er det overhovedet et hjem?

Og hvordan kan arkitektur styrke sociale relationer i en verden, hvor flere og flere vælger at bo alene? Vi tager diskussionen om fremtidens boformer og forholdet mellem privat og offentligt rum i fremtidens megabyer i filmen ‘When We Live Alone’ af Daniel Schwartz.

Fremtidens fordybelse: Emilio Ambasz designer ikke bygninger, men situationer: Udsigter over andalusiske skovlandskaber, opstigninger langs hængende haver og vandringer i underjordiske drivhuse. Det handler altsammen om at forbinde menneskets bevidsthed med naturens kræfter, myternes tidløshed og en sansning af en dyb kosmisk tidslighed, der får os til at transcendere vores individuelle interesser og livsomstændigheder.

Men hvad siger disse bygninger egentlig om arkitekturens evne til at forbinde mennesket til noget større? Og hvordan kan fremtidens arkitektur imødekomme menneskets spirituelle behov inden for rammerne af en sekulær kultur? Hør om Ambasz, kosmisk længsel og fremtidens monumental-arkitektur med filmen ‘Green Over Gray'.

Hvis du, ligesom os, er fascineret af de drømme, filosofier, bygninger og byplaner, der former vores livs- og beboelsesformer, og hvad filmkunsten kan lære os om arkitekturen, kan du holde øje med det fulde program på cinemateket.dk eller på cafx.dk.

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
28 29 30 31 1 2 3
november
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
december
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
januar
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12