Musikalsk portrætfilm med reception
Mød instruktør og komponist Karl Aage Rasmussen når han den 5. maj introducerer sin portrætfilm ’Carl Nielsen – lyset og mørket’. Efter filmen serveres et glas vin i Asta Bar.
Mød komponist og instruktør Karl Aage Rasmussen når han den 5. maj introducerer sin portrætfilm ’Carl Nielsen – lyset og mørket’ fra 2002. Filmen fokuserer på det helt særlige personlige og kunstneriske talent, der kendetegnede Carl Nielsen som modernistisk komponist og national sangskriver.
Filmen skildrer samtidig Carl Nielsens konfliktfyldte samliv med hustruen, billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen. En film om lyset og mørket i Carl Nielsens mange forskelligartede værker, hans følsomhed, ambitioner og kærlighedsliv. Efter filmen serveres et glas vin i Asta Bar. Arrangeret i samarbejde med Carl Nielsen Selskabet. Kun køb, ingen reservation.
Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.