Christian Petzold

Med sin seneste film 'Rød Himmel', der fik dansk premiere den 11. april, styrker Christian Petzold sin position som en af de mest toneangivende filminstruktører i ikke bare tysk, men også europæisk film. Petzold laver engagerende dramaer, der opleves som både sanselige og eksistentielle. Ofte behandler de temaer som seksualitet, skyld og moral. Samtidig har de et filosofisk lag og en drømmeagtig dimension, der løfter dem op fra et realistisk og historisk specifikt udgangspunkt. Petzold vælger igen og igen karismatiske skuespillere som Nina Hoss, Paula Beer og Franz Rogowski, der i gentagne film giver liv til gådefulde og stærke karakterer.

Da den ledende filmkritiker ved The New York Times, Manohla Dargis, i 2012 skulle karakterisere Christian Petzold i forbindelse med anmeldelsen af 'Barbara' skrev hun: "'Barbara' er en film om det gamle Tyskland udført af en af de bedste instruktører, der arbejder i det nye: Christian Petzold. I mere end et årti har Christian Petzold sat sit præg på den internationale filmscene med kloge og stramt fortalte værker, der minder om psykologiske thrillers, men som er kendetegnet ved deres særlige fortælledrejninger, moralske torne, visuelle skønhed og filmiske intelligens."

Christian Petzold var en del af den tyske bevægelse Berlinerskolen (med bl.a. Valeska Grisebach og Angela Schanelec), der i nullerne satte ny glød og vitalitet til tysk hverdagsliv skildret på film. Han har fundet stor inspiration hos avantgardekunstneren og lærermesteren Harun Farocki på Deutsche Film- und Fernsehakademie Berlin, sammen med hvem han skrev filmmanuskripterne til 'Die Innere Sicherheit' (2000), 'Ghosts' (2005), 'Barbara' (2012) og 'Phoenix' (2015). Udover at filmene er psykologiske dramaer, får de fortalt ikke så lidt om tysk historie: terrorisme i 70'erne, 2. verdenskrig og forholdet mellem Øst- og Vesttyskland.

Petzold lægger stor vægt på koreografien mellem sine spillere, kroppe, der forenes, øjne, der mødes eller mennesker, der netop ikke kan forbinde sig med hinanden, hverken fysisk eller mentalt.

Han giver plads til tilskuernes meddigtende fantasi, fortæller aldrig mere end højst nødvendigt. Jo mere lavmælt Petzold formidler sine historier, jo stærkere virker filmene, da vi engageres som publikum. Hans film slipper først ens tanker længe efter, at man har forladt biografen.

Christian Petzold er desværre forhindret i at komme til København under retrospektiven, da hans næste film går i optagelse. Til gengæld vil han byde velkommen via video ved alle filmforevisninger.

Tak til Goethe-Institut Dänemark for samarbejdet omkring serien.

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket