Copenhagen Architecture Festival - CAFx

Omsorgens landskaber 7.-17. okt.

7. okt - 17. okt

Igen i år kan du opleve Copenhagen Architecture Festival i Cinemateket, når festivalen inviterer førende fagfolk inden for byplanlægning, arkitektur, politik og kulturarv til at diskutere en perlerække af filmklassikere og de nyeste dokumentarfilm.

Festivalen løber over 11 dage med et mangfoldigt program af guidede ture, seminarer, workshops, udstillinger, debatter – og naturligvis de filmvisninger, som siden festivalens start har været centrale for fortællingen, oplevelsen og diskussionen af arkitektur.

Med temaet ’omsorgens landskaber’ som omdrejningspunkt har festivalen tilrettelagt et program, der undersøger, hvordan omsorg praktiseres og manifesterer sig i arkitekturen og byudviklingen i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv, og hvordan vores forståelse af omsorg er med til at give form til vores daglige liv – i det nære såvel som i de bredere linjer i byplanlægningens visioner.

I år kan du bl.a. se film af Tsai Ming-liang, Amit Dutta, Rose Lowder, Forugh Farrokhzad og David Lynch, stifte bekendtskab med den spekulative arkitekt og filminstruktør Liam Young – manden, der ifølge BBC “designer vores fremtid”.

Du kan se politiske japanske dokumentarer, Berlinale-vinderen ’Works and Days’ eller film fra L.A. Rebellion-bevægelsen, der står som hovedværker i amerikansk filmhistorie. Du kan også stifte bekendtskab med den revolutionære filmbølge i ex-Jugoslavien, Black Wave Yugoslav Cinema.

Alle film er nøje udvalgt og tilrettelagt, så de præsenteres og perspektiveres i samspil med oplæg og debatter af relevante aktører.

Hold øje med festivalens arrangementer på cinemateket.dk – og få adgang til hele festivalens program på cafx.dk.

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
oktober
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
27 28 29 30 31 1 2
november
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
december
1 2 3 4 5 6 7