Dansk film 2022

Kom ikke og sig, at provinsen er overset i dansk film. Faktisk fylder København ganske lidt, når man ser på de danske film, der fik biografpremiere i 2022, mens man blandt årets højdepunkter finder film som Frelle Petersens ’Resten af livet’ fra Tønder og Christian Bengtsons ’Krysantemum’ fra Thy. Begge film er skabt af instruktører, der kender den egn, de skildrer, og begge film kan – ud over at være stærke, virkelighedsnære dramaer – karakteriseres som begivenheder i ny dansk film. For ’Resten af livet’s vedkommende, fordi den sammen med Frelle Petersens forrige film, ’Onkel’, udgør de to første dele af en sønderjysk trilogi, der godt kunne gå hen og blive et hovedværk i dansk film. Og for ’Krysantemum’s vedkommende, fordi en ny stærk historiefortæller med et fængende filmsprog her melder sig på banen.

Samme oplevelse af, at dansk film er blevet en god instruktør rigere, giver Tea Lindeburgs historiske drama, ’Du som er i himlen’, hvori en kvik 16-årig piges livsverden på en gård i det sene 1800-tal først står lyslevende frem og så kollapser. Den mest erfarne spillefilmsinstruktør i dette udvalg fra sidste års film, Annette K. Olesen, leverer med multiplotfilmen ’Ingen kender dagen’ et bredspektret Danmarksportræt, der strækker sig fra Vesterhavskysten over noget, der ligner Midtjylland, til luftruten mellem København og Kabul, hvor udviste flygtninge overgives til afghansk jurisdiktion.

Dansk film anno 2022 skildrer – heldigvis – ikke kun Danmark. Det vidner blandt andet Ali Abbasis ’Holy Spider’ om, idet den foregår i den religiøse by Mahsad i Iran og opruller en virkelig seriemorders besættelse af at dræbe sexarbejdere. Iben Haahr Andersens dokumentarfilm ’Verden er uskarp’ handler godt nok om fire danske fotografer, der har det til fælles, at de er fremragende inden for deres felt, kvinder og født for mere end firs år siden, men i fodsporene på dem kommer man også godt ud i verden. Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ tager tilskueren med på en helvedes efterårsferie i et Holland, der både er letgenkendeligt med sine vindmøller og uventet uhyggeligt med dets vidtstrakte flade arealer, hvor man dårligt kan gemme sig.

Lone Nikolajsen, filmanmelder, Information