Dennis O'Rourke

Nykolonialismens etnograf

3. aug - 27. aug

I anledning af, at den traditionsrige NAFA International Ethnographic Film Festival i år afholdes i København, sætter Cinemateket fokus på Dennis O’Rourke, en af den etnografiske filmhistories mest originale, indflydelsesrige og kontroversielle kunstnere. Det gør vi i august med en retrospektiv, der indeholder størstedelen af hans film.

I anledning af, at den traditionsrige NAFA International Ethnographic Film Festival i år afholdes i København, sætter Cinemateket – i tæt samarbejde med NAFA – fokus på Dennis O’Rourke, en af den etnografiske filmhistories mest originale, indflydelsesrige og kontroversielle kunstnere. Det gør vi i august med en retrospektiv, der indeholder størstedelen af hans film.

KÆRTEGN OG SLAG

I over fire årtier tog den Berlinale- og Sundance-vindende australske filmskaber Dennis O'Rourke (1945-2013) livtag med vestlig nykolonialisme og dens konsekvenser for mennesker og samfund i Oceanien, særligt i Mikronesien og Papua Ny Guinea.

O’Rourke havde både en hånd til kærtegn og en til slag, når det kom til at polemisere og poetisere, hvordan alt fra krig og turisme til flimmerkasser påvirker konkrete menneskers opfattelser af sig selv og verden.

Hans mål var ikke at lave akademiske feltstudier i ikke-vestlige samfund, men gennem en “oplyst filmkunst” at tydeliggøre de eksistentielle grundvilkår, som findes til trods for – og til tider i kraft af – alle vores forskelle.

ETNOGRAF ELLER EJ?

O'Rourkes første to film er fra slutningen af 70’erne og skildrer fødslen af den ‘selvstændige’ nation Papua Ny Guinea. De to film indfanger den sitrende glæde, som ‘selvstændigheden’ skabte i Papua Ny Guineas etnisk diverse befolkning. Men samtidig fastholder han et kritisk blik på indførelsen af det vestlige valgsystem og på de officielle ‘afkoloniseringsceremonier’, hvor blandt andre britiske Prins Charles var til stede.

Mange forbinder Dennis O’Rourke med den etnografiske filmtradition, blandt andet fordi de fleste af hans film undersøger sociale aspekter af den menneskelige tilværelse, men også fordi at han ofte bosatte sig over længere tid i de samfund, som han undersøgte filmisk.

Selv opfattede O’Rourke, der aldrig fik færdiggjort sine studier på universitetet, dog hverken sig selv som antropolog eller dokumentarist. Han opfattede sig selv som en kunstner, der undersøgte, hvordan kulturelle møder både kan resultere i sammensmeltninger, kompromisser og sammenstød.

KONFRONTATORISKE FILM

Som oeuvret skrider frem, bevæger O’Rourke sig ikke blot fra en relativt observerende filmkunst til et mere og mere konfrontatorisk udtryk, hvor hans egen stemme bogstavelig talt bliver mere tydelig. Han går også fra primært at filme dem, der bliver påvirket af Vesten, til at fokusere på vesterlændinges egne måder at (inter)agere i den postkoloniale verden.

Det ser vi for eksempel i den etnografiske tragikomedie ‘Cannibal Tours’, som rejser spørgsmålet om, hvem der egentlig er de kulturelle særlinge: Den oprindelige befolkning i Papua Ny Guineas regnskov eller snarere de hvide turister, som er rejst dertil for at tage fotografier af “det autentiske” og “de primitive”?

INGEN SIMPLE SVAR

Ifølge O’Rourke selv var han hele sit oeuvre igennem optaget af “de virkelige sandheder, som er mudrede og ubehagelige". Mudret og ubehageligt bliver det i hvert fald i O’Rourkes stærkt kontroversielle film ‘The Good Woman of Bangkok’, hvor O’Rourke selv indgår i et seksuelt køber-sælger forhold med den thailandske sexarbejder Aoi. Her bliver det umuligt at skelne filmskaberen Dennis O’Rourke fra privatpersonen Dennis.

‘The Good Woman of Bangkok’ er af nogen blevet kritiseret for at være privilegieblind og sexistisk, imens den af andre er blevet hyldet for på en hudløst ærlig måde at synliggøre de racialiserede og sexistiske magtrelationer, der er indlejret i den kapitalistiske verdensorden.

O’Rourke præsenterer ikke simple svar på komplicerede spørgsmål. Snarere er hans film eksistentielle studier i nykolonialisme, der inviterer til kritisk stillingtagen og (selv)refleksion - også i dag.

Filmene i serien vil alle blive vist på ægte 16mm- og 35mm filmkopier fra National Film And Sound Archive of Australia.

ETNOGRAFISK FILMFESTIVAL I CINEMATEKET

Cinemateket er i dagene 24.-26. august vært for nogle af de nominerede film fra den 46. NAFA International Ethnographic Film Festival. Programmet offentliggøres på cinemateket.dk løbet af sommeren. Læs mere om festivalen og tilhørende konference på Københavns Universitet på nafanetwork.org.

Tak til Karen Waltorp, Peter Ian Crawford, Werner Sperschneider og Knud Fischer-Møller (NAFA) samt Tracey Spring og Angus Johnstone (National Film and Sound Archive of Australia) for hjælp med visningmateriale

Adam Paaske

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
januar
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
februar
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 1 2
marts
24 25 26 27 28 1 2
3 4 5 6 7 8 9