Stormfulde Højder – spejlet i seks temperamenter
Vi holder luppen helt tæt på Emily Brontës udødelige roman ’Stormfulde Højder’ og præsenterer flere af filmatiseringerne, men også opera, popmusik og billedkunst med klassikeren som afsæt.
Hun blev født den 30. juli 1818 og ville altså i år være fyldt 200 år. Emily Brontë skrev kun én bog – til gengæld har den affødt talrige referencer og dramatiseringer i kulturhistorien. Vi holder luppen helt tæt på fire af filmene – fra tre lande og perioden 1939 til 2015 – og desuden på opera, popmusik og billedkunst med Brontës klassiker som afsæt.
’Stormfulde Højder’ er en elsket klassiker. Den scene, hvor de elskende Catherine og Heathcliff løber mod hinanden midt på den stormfulde engelske hede, er blevet ikonisk og bl.a. parodiereret skamløst i 1970’ernes ’Dave Allen Show’.
Men det er også en kontroversiel historie med saftige kønspolitiske elementer. Catherine er et ’wild child’, som gør oprør mod datidens normer og moral. Selv da hun efter en krise gør sig mere konform og indretter sig efter klassesamfundets strenge krav, stikker den vilde forelskelse i den intense Heathcliff alligevel frem. Romanen er fyldt med selvforræderi, mentale overgreb og flammende lidenskab. Som når Cathy erkender: ‘He's more myself than I am. Whatever our souls are made of, his and mine are the same.’
Og så er ’Stormfulde Højder’ en gotisk fortælling med mørke, komplekse karakterer, hvis besættelse af hinanden er fascinerende og foruroligende. Catherine såvel som den hårdt prøvede Isabella er mangesidede kvinderoller, der både sidder fast i datidens normer og bryder dem. Heathcliff kan både fremstå dæmonisk, passioneret og groft manipulerende, og den mørkt romantiske historie er ikke blevet mindre aktuel 170 år efter dens udgivelse.
At gå på opdagelse i de mange versioner af ’Stormfulde Højder’ er som at vandre i en guldmine. Foruden den mest kendte sang hos Kate Bush (født samme dato som Brontë i 1958 og altså 60 års fødselar), Bernard Herrmanns eneste opera, er filmatiseringer skabt af store filmkunstnere fra mange perioder og lande: William Wyler i 30’ernes USA, Luis Buñuel i 50’ernes Mexico, Jacques Rivette i 80’ernes Frankrig og Yoshido Kiju i mesterligt stiliseret og shinto-inspireret japansk form (som vi desværre ikke kan vise). Derudover har stjerneskuddet Andrea Arnold i det nye årtusinds England bemærkelsesværdigt nok givet os en sort Heathcliff.
Også Brontës egen personalhistorie er spændende: Emily var en af tre digtersøstre, der alle skrev under pseudonym. Hun blev sendt på europæisk dannelsesrejse, ”var smerteligt sky, men fysisk overraskende modig. Hun elskede kun få personer, men dem mødte hun til gengæld med passioneret, selvopofrende ømhed og hengivelse,” står der i bogen ’Queens of Literature of the Victorian Era’ fra 1886.
Emily Brontë døde som 30-årig af tuberkulose i 1848 – kun få måneder efter at hendes elskede led en lignende skæbne.
Steen Schapiro og Rasmus Brendstrup / Cinemateket