Erik Balling 100 år

Folkekomediens mester

10. okt - 26. dec

Erik Balling ville være fyldt 100 år til november. Cinemateket hylder ham derfor med seks film og særarrangementer, hvor man vil kunne få et særligt kendskab til den styrke og kærlighed, som han skabte sine film med.

Som direktør hos Nordisk Film i en lang årrække satte han sit helt unikke præg på dansk film. Han formåede at indkapsle danskheden og folkeligheden i sine film, samtidig med at han legede med folkekomediens konventioner og grænser.

Gå på opdagelse i Ballings leg med genrerne i Danmarks første farvefilm ’Kispus’, den film noir-inspirerede ’Døden kommer til middag’, den folkekære ’Martha’ eller hans egen personlige favorit ’Den kære familie’.

Balling var ikke bleg for at placere handlekraftige kvinder i forgrunden af sine film. Kvinder med vilje og personlighed går igen i mange af Ballings film og ses også tydeligt i tv-serierne ’Matador’ og ’Huset på Christianshavn’. Læg særligt mærke til det stærke kvindeportræt i den islandske ’Pigen Gogo’.

Balling var en eminent historiefortæller og personinstruktør, som evnede at skildre et klassesamfund og dets borgere, så alle kunne genkende sig selv. Ikke mindst i ’Midt om natten’, der blev Ballings sidste film.

Mange kender nok bedst Balling for filmrækken om ‘Olsen-banden’, skabt i samarbejde med regissøren Henning Bahs. Filmene er fyldt med Bahs’ og Ballings lune satire over det danske samfund. Få en smag på satiren i ’Olsen-banden går i krig’, hvor du samtidig kan høre Bent Fabricius-Bjerres vidunderlige musik, der nærmest er blevet synonym med lyden af Ballings værk, ligesom du sikkert kan nynne med på sangene fra ’Jeg er sgu min egen’.

Med stor kærlighed, intellekt og perfektion skabte Balling filmkunst. Hans filmografi er imponerende, og selvom folkekomedien blev hans varemærke, søgte han gennem hele karrieren at finde nye veje for genren. Og netop derfor er Erik Balling folkekomediens mester.

Sophie Engberg Sonne, Regitze Bachau og Alberte Peiding

Køb billetter

Film i serien

Mandag 14. oktober
Mandag 21. oktober
Tirsdag 29. oktober
Tirsdag 5. november
Tirsdag 19. november
Lørdag 23. november
Mandag 25. november
Tirsdag 26. november
Onsdag 4. december
Torsdag 12. december
Lørdag 14. december
Mandag 16. december
Tirsdag 17. december
Onsdag 18. december
Torsdag 19. december
Fredag 20. december
Lørdag 21. december
Søndag 22. december
Mandag 23. december
Torsdag 26. december
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
27 28 29 30 31 1 2
november
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
december
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28