‘Moonlight’ og ‘Fargo’
To veldrejede dramaer lyser op på lærredet i sensommerens Film, tapas & cocktails-arrangementer: Det følsomme drama 'Moonlight', der vandt en Oscar for bedste film i 2017 og Coen-brødrenes komedie-thriller 'Fargo' med den berømte højgravide politibetjent.
Spis, drik og se film! Cinematekets fast tilbagevendende event begynder med en drink, et let måltid og dessert, inden en æstetisk lækkerbisken af en film sættes på. Der er menu og cocktails i SULT fra kl. 17.00 fulgt af film kl. 18.00.
Lone N. Sardemann og Sophie Engberg Sonne, programredaktører / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.