HÅBETS Ø

NYE GRØNLANDSKE STEMMER

2. okt - 30. nov

Cinemateket præsenterer nogle af de nyeste grønlandske film og inviterer til debatarrangementer med en række instruktører, producenter og skuespillere.

Verdens største ø har været en del af Danmark siden 1721, hvor den dansk-norske præst Hans Egede blev udnævnt til missionær i Grønland og grundlagde bosættelsen Håbets Ø, der i 1928 blev afløst af kolonien i Godthåb (Nuuk). 300-året for koloniseringen og Hans Egede ankomst til Grønland bliver ikke markeret i Nuuk, men i Cinemateket benytter vi anledningen til at præsentere Grønland på film.

I denne anden del af Cinematekets filmserie fokuserer vi på samtidens Grønland, som aktuelt er i mediernes søgelys under emner som global opvarmning, olie- og mineraludvinding, seksuel misbrug, forholdet til stormagterne og (u)afhængighed af Danmark. Vi åbner med biografpremiere på den meget omtalte dokumentar ’Kampen om Grønland’ og præsenterer andre nyere film som rock-dokumentaren ’Sume – Lyden af en revolution’, folkekomedien ’Krudt og kærlighed’, Grønlands første fantasy-film ’Among Us – In the Land of Our Shadows’ og dokumentarfilmene ’Lykken skræmmer mig ikke længere’ og ’Håbets ø’. På programmet er også den dramatiske kærlighedshistorie ’Anori’, der har Nûkaka Coster Waldau i hovedrollen. I tilknytning til filmvisningerne inviterer vi til debatarrangementer med en række instruktører, skuespillere og producenter.

Filmserien er arrangeret i samarbejde med Nordatlantens Filmdage/Nordatlantens Brygge.

Jesper Andersen / programredaktør, Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5
januar
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
februar
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 1 2
marts
24 25 26 27 28 1 2