Havets liv

Film + filmisk udstilling om koraller

2. sep - 28. sep

Verdenshavenes koralrev er ved at forsvinde pga. menneskelig aktivitet. 2.-8. september huser Cinematekets underetage en flot filmisk installation om korallernes eksistens og stille uddøen, og vi viser film om havets liv.

Menneskets ødelæggende aftryk på havet, dets koralrev og levende væsener omtales ofte i medierne. I en tid med klima- og biodiversitetskrise lægger Cinematekets underetage den 2.-8. september lokaler til udstillingen 'Breathing Coral' – en flot, filmisk installation, der giver publikum mulighed for et intimt møde med klodens forsvindende koraldyr. Gennem billedskønne videoportrætter viser værket korallernes eksistens og stille uddøen.

Koralportrætterne baserer sig på filmdokumentarist Maja Friis’ flerårige arbejde med filmiske adfærdsstudier og makrooptiske undersøgelser af forskellige koralarters eksistens, bevægelsesmønstre og forandringer som direkte reaktion på den globale opvarmning. Korallerne er filmet i et tæt samarbejde med førende koralforskere ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Selvom koralrev kun udgør mindre end én procent af havet, så er de hjemsted for næsten en tredjedel af verdenshavenes dyre- og plantearter. Koralrevene er alvorligt truede. Siden 1980 er halvdelen af de tropiske koraller gået tabt som følge af menneskelige aktiviteter. En afgørende og alt for velkendt faktor er klimaforandringerne, som i stor stil bleger verdens koralrev. Blegningen sker, når der gennem længere tid har været forhøjede havtemperaturer. I anledning af udstillingen præsenterer vi samtidig en lille filmserie, der skildrer havets liv og menneskets relation til havets væsener. Film og udstilling kan med fordel opleves i kombination.

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket

Maja Friis, filminstruktør, og Sofie Mønster, producent / Visual Science

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 1 2 3 4
maj
28 29 30 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
juni
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6
juli
30 1 2 3 4 5 6