Den usynlige halvdel
Film om – og af – Irans kvinder er mange, varierede og interessante. Så mange, at vi viser et udvalg fordelt over to programmer – fra oktober til januar 2023. I dette første program viser vi nogle af de mest ideologisk ladede, protestfilmene og problemfilmene, der sætter fokus på særregler og hykleri.
Irans kvinder på film
Iranske kvinder har siden revolutionen i 1979 haft et repræsentationsproblem. Det er simpelthen ikke tilladt at vise den form for adfærd, som er den dagligdags og mest udbredte. For de fleste lægger naturligvis tørklædet, når de er i deres hjem eller blandt venner, ligesom de er i fysisk kontakt med andre. De har endda sex!
Censurreglerne gør, at man må sno sig. ’A Women Walks Home Alone at Night’ og den biografaktuelle ‘Holy Spider’ er begge optaget uden for Iran. I 2002 vakte Manijeh Hekmat opmærksomhed ved at kunne vise iranske kvinder uden hejab, endda med billligelse. Filmen var dramaet ’Women’s Prison’ og forklaringen den, at den jo alligevel skildrede kvinder med tvivlsom moral. Andre instruktører har danset om forbudszonen med antydninger, metaforer og trodsige film, ofte med en høj pris.
Film om – og af – Irans kvinder er mange, varierede og interessante. Så mange, at vi viser et udvalg fordelt over to programmer – fra oktober til januar 2023.
I dette første program viser vi nogle af de mest ideologisk ladede, protestfilmene og problemfilmene, der sætter fokus på særregler og hykleri. Det gælder bl.a. diskurser og seksualitet, prostitution med mere, og ikke helt overraskende er de fleste af disse filmmagere i dag bosat uden for Iran.
I december og januar folder vi de historiske nuancer mere ud og viser kvinde-highlights fra 70 års iransk filmhistorie.
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket