Film, talks og fester 2. – 29. juni
Latinamerikansk Filmfestival finder sted i Cinemateket for 11. gang – med hele 20 film og masser af events forude.
Som altid er målet at vise mangfoldigheden og flest mulige af Latinamerikas facetter. Brasilianske præster og minebyer, en spåkone på odyssé i Cuba, kolonihistorie i Chile, en rejsebiograf i Peru, teenageliv og poetry slam i Costa Rica, maskulinitets-refleksioner i Colombia. Så bred er viften – og så mangeartede er de rejser, man kan tage på bare et par timer.
I år har vi et særligt fokus på Argentina, der er repræsenteret med fem film plus et par koproduktioner. Glæd dig bl.a. til et gensyn med stjernen Ricardo Darín, en dybt original eksistentialistisk kupfilm og en smerteligt sjov skildring af livet omkring de 30.
Festivalen er realiseret i samarbejde med kulturorganisationen Casa Latinoamericana, 10 ambassader og andre partnere, der er med til at skabe festivalens kulturprogram.
Tak til Sonamos Latinoamérica, forlaget Aurora Boreal, Festival de Literatura de Copenhague, Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Denmark, CLAS (Centre for Latin American Studies) og TORS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) på Københavns Universitet samt en lang række ildsjæle. Mediepartner: Globalnyt
Filmtekster: Christian Hansen, Tobias Lynge Herler, Konrad Liam Thøgersen og Rasmus Brendstrup / Cinemateket
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.